Parodontose

 

 

Den sunde tand

 

Tænderne sidder fast i knoglen, og uden på knoglen ligger tandkødet. Tandroden kan man normalt ikke se, kun tandens krone er synlig. Nærmest kronen bukker tandkødet rundt og fæstner på tanden og knoglen.

 

 

Herved dannes tandkødslommen (pochen). En sund tandkødslomme er 2-3 mm dyb. Tandkødet er lyserødt og svagt nubret i overfladen. 

 

 

Se mindre 

Den sunde tand

 


Hvorfor forebygger man sygdomme i tandkød og knogle?

 

 

For at forhindre at der opstår sygdomme med varige skader på tandkød og knogle, er det nødvendigt, at man dagligt børster tænderne helt rene. Man skal desuden bruge tandtråd eller tandstikkere for også at holde mellemrummene mellem tænderne helt rene. Tandlægen eller tandplejeren giver dig den nødvendige vejledning. Tænder og tandkød skal med jævne mellemrum kontrolleres af tandlægen/tandplejeren, da man ikke selv kan opdage evt. sygdomme. En vigtig faktor, der er med til at forbygge tandkødsbetændelse og parodontose, er at undlade tobaksrygning.

 

 

Tandkødsbetændelse

 

 

Hvis tænderne ikke bliver børstet helt rene, vil der samle sig bakterier ved tandkødsranden. Når disse bakterier vokser fast på tænderne, danner de belægninger - plak. Bakterierne kan gro på tænderne, hvis de får nok af næring og ikke bliver forstyrret, dvs. børstet væk.

 

Hvis belægningerne får lov at sidde på tænderne, forkalker de og bliver til tandsten. Tandsten har en ujævn overflade og giver god grobund for bakterierne.

 

 

Bakteriebelægninger og tandsten ved tandkødsranden irriterer tandkødet, og får det til at hæve og blive rødt. Det kan bløde ved tandbørstning. Man har nu fået tandkødsbetændelse - gingivitis.

 

 

Bløder tandkødet, er det et sikkert tegn på betændelse. Sundt tandkød kommer normalt ikke til at bløde af tandbørstning.

 

 

Behandling af tandkødsbetændelse

 

 

Hvis bakteriebelægninger og tandsten fjernes, vil tandkødet blive sundt igen. Man kan ikke selv fjerne tandsten, og det er derfor nødvendigt, at det bliver fjernet af tandlægen eller tandplejeren. Nogle danner tandsten hurtigere end andre, så de har behov for at få fjernet tandsten oftere.

 

 

Parodontose

 

 

Bliver tandkødsbetændelsen ikke behandlet i tide, udvikler den sig til parodontose. Knoglen omkring tænderne bliver angrebet, og tænderne vil efterhånden løsne sig mere og mere.

Hvis der gennem lang tid har været tandkødsbetændelse, vil knoglen reagere ved at gå i opløsning. Det betyder, at knoglen nærmest tandkødsranden trækker sig tilbage. Tandkødslommen (pochen) bliver dybere.

 

 

 

Nu kan bakterier og tandsten trænge endnu dybere ned langs tanden og skabe yderligere betændelse. Tandkødet bliver i reglen siddende, og da hele forløbet sjældent giver symptomer, kan sygdommen blive ret fremskreden, uden at man selv opdager det.

 

 

 

 

Tandlægen/tandplejeren måler tand-kødslommens (pochens)
dybde med en pochemåler.

 

Tandkødslommen er her 6 mm dyb.

 

 

Behandling af parodontose

 

 

Det vigtigste formål med behandlingen af parodontose er at stoppe sygdomme, så de ikke udvikler sig. Ellers kan det være svært at bevare tænderne. Tandlægen eller tandplejeren instruerer i, hvordan tænderne skal holdes rene. Herudover skal der foretages en dybere tandrensning, hvor tændernes rødder glattes helt rene - en tandrodsrensning.

 

 

Tandrodsrensningen er en vanskelig og ofte tidsrøvende behandling. Hvis tandkødet er meget betændt og ømt, kan det være nødvendigt at lægge en lokalbedøvelse. Hvis tandkødslommerne er dybe, kan tandrodsrensningen kun gøres helt færdig under en tandkødsoperation.

 

 

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at stoppe parodontosen med en tandkødsoperation.Denne operation har tre formål. Dels ønsker man at formindske tandkødslommerne, dels ønsker man at få et overblik over tandroden og knoglen, så tandroden kan renses helt ren, og dels ønsker man at få genopbygget noget af knoglen, hvis det er muligt.

 

 

En tandkødsoperation foretages altid i lokalbedøvelse. Det er normalt et meget beskedent indgreb, som oftest kun giver mindre ubehag bagefter.

 

 

Efter tandkødsoperationen bliver man nogle gange syet. Patienten skal skylle munden i en speciel mundskyllevæske i dagene bagefter, da der ikke må børstes på de opererede tænder, før stingene er fjernet.

 

 

 

 

 

 

Efter ca. 1 uge fjernes stingene, og nu er det vigtigt så hurtigt som muligt at komme i gang med tandbørstningen efter tandlægens/tandplejerens anvisninger. Efter reduktion af tandkødslommerne vil tænderne synes lidt længere, og det er vigtigt at børste den nu blottede del af roden helt ren. I forbindelse med en operation kan mange opleve, at tænderne en kort periode bliver lidt løsere, og de bliver midlertidigt mere følsomme over for især varme og kulde. Dette vil forbedres efter et stykke tid.

 

 

Supplerende behandlinger

 

 

I særlige situationer kan det være nødvendigt at supplere den normale parodontosebehandling med antibiotika. Det kan gøres ved, at tandlægen eller tandplejeren sprøjter antibiotika direkte ned i de dybe tandkødslommer, eller ved at man tager antibiotikatabletter gennem nogen tid.

 

 

En anden speciel form for parodontosebehandling er den såkaldte membranbehandling. Hvis en enkelt tand er ramt af parodontose på kun én af siderne, kan tandlægen i nogle tilfælde forsøge at genopbygge den mistede knogle omkring tandroden. Under et lille, operativt indgreb i lokalbedøvelse lægger tandlægen en tynd membran hen over den ødelagte knogle.

 

 

Efter nogle måneder har kæbeknoglen fået ro til at begynde at genopbygge den mistede knogle helt eller delvist.